Mikkel, gør du det nu igen? Skal du til din mor?
Hvad foreslår du? At lade hende stå i kulden uden lys og vand? brød manden ud, mens han rodede i sin taske. Ville du det med dine forældre?
Mine forældre behandler mig ikke sådan. De ved, jeg har en familie, og trækker mig ikke ind i sådanne eventyr. Men din mor… begyndte Freja.
Hold op. Du ved udmærket, jeg må hjælpe, afbrød Mikkel hende og viftede afværgende.
Det forstår jeg. Men jeg er stadig ked af det. Ikke fordi drengene snart glemmer, hvad deres far hedder, men fordi du ikke engang prøver at lære hende at klare sig selv. Hun har selv lavet denne suppelad hende selv æde den. Vælg: Er din familie her eller i landsbyen?
Freja vendte sig om og gik ind på soveværelset. Et halvt minut senere klikkede døren. Mikkel var gået. Hun var alene med sønnerne, som hun havde lovet en familieudflugt i parken.
Men far var igen forsvundet fra familien. Og alt hvilede på Freja.
…For to år siden var det helt anderledes. Freja huskede den dag tydeligt. De besøgte hendes forældre og tog Mikkels mor, Ellen, med, så hun ikke var alene. Hun kom godt ud af det med svigerforældrene, så ingen protesterede.
Mens de drak te under vinstokken, fik Ellen en »genial« idé, der ændrede alt for Freja.
Åh, hvor er det dejligt her! sagde hun og åndede dybt ind. Jeg burde også flytte på landet. Perfekt i min alder. Fred, ro, frisk luft…
Frejas mor fniste. Først troede hun, Ellen bare dagdrømte højt.
Det er rart at være på besøg, svarede hun skarpt. Men uden en mand i huset er der altid noget at lave. Det er ikke en ferie. Tag dig nu sammen, Ellendu er ikke bygget til det her.
Ellen kneb læberne sammen, selvom der ikke var grund til at blive stødt. Hun var ikke doven, men altid træt, selv når hun ikke lavede noget.
Jeg skal jo ikke have en gård. Blomster og træer er nok. Sidde i skyggen og nyde det. Og børnebørnene vil elske det. En oppustelig pool, så de kan løbe på græsset i stedet for at indånde udstødning.
Blomster og træer kræver også pleje. Du falder allerede i lejligheden, hvor der ikke er noget at lave. Støv en gang om ugen, gulv hver anden dag, så kan du slappe af.
Tror du, vi har en gård af kærlighed til arbejde? grinede Frejas far. Det lyder nemt, men et hus er som en bundløs tønde. I dag er det kedlen, i morgen taget, og alt koster penge.
Jeg klarer det. Jeg er jo ikke alene, svarede Ellen stædigt og kiggede på Mikkel.
Freja løftede øjenbrynene men sagde intet. At ændre svigermors mening var sværere end at overbevise en sulten ged om ikke at spise kål.
Ellen diskuterede ikke mere den daghun smilede kun mystisk som Mona Lisa. Et halvt år senere viste hun stolt sit nye hus og nød rosenlugten fra naboens have. Huset var faktisk fint, med alle bekvemmeligheder.
Se! I troede ikke på mig. Jeg kommer aldrig tilbage til byen! erklærede hun.
Men lykken varede ikke længe. Først bad hun Mikkel om hjælp til renovation. Den trak ud i et halvt år, da han kun kom i weekender. Freja brokkede sig men holdt ud. Hun troede, det ville ende.
Men da malingen på hegnet var tør, og væggene var tapetseret, var der stadig ting at lave.
Først gik strømmen i to dage. Ingen lys, ingen vand. Mikkel kørte til sin panikkede mor med drikkevand og Valeriana for at berolige hende.
Alt er standset! Ingen aircondition, ingen brusebad… Jeg overlever knap nok.
Så tog Ellen en herreløs hund ind, midlertidigt. Men hunden havde nyreproblemer. Ingen dyrlæge i byen, så Mikkel måtte køre den til byen.
Han er syg… Men han er en god vagthund, kurrede Ellen og kælede for hunden.
Freja måtte rense bilen, for hunden blev køresyg. Og så var der dyrefoderingen dyrebutik eller levering på landet. Mikkel blev buddet.
Jeg kan ikke efterlade mor med en syg hund. Du ved, hun har et stort hjerte.
Stort hjerte? For hunde, men ikke mennesker.
Mikkel brugte alle weekender på hende, nogle gange også hverdage. Han overnattede hos hende.
I sover alligevel, når jeg kommer hjem. Jeg kører direkte på arbejde herfra.
Freja ventede på, det blev bedre, men det gjorde det ikke. Taget lækkede, kloakken stoppede, sneen faldt… Ellen ville ikke selv ordne noget eller ringe til håndværkere.
Hvad hvis de er svindlere? Mikkel, du er mandfolk er bange for mænd. Find nogen ordentlige og vær der.
Frejas tålmodighed brast, da strømmen igen giksent på efteråret. Heldigvis kort, men nok til panik.
Freja, jeg køber en generator til mor i morgen, sagde Mikkel ligegyldigt.
Freja spændte sig.
Fra vores penge? Hun kneb øjnene sammenhun vidste, det var dyrt.
Ja… Du ved, hun har det stramt. Pensionspenge er ikke nok.
Fantastisk. Så forsørger vi hendes drømmehus nu. Mikkel, er det ikke for meget?
Han rynkede panden.
Stop nu. Strømmen er ustabil. Vil du have, hun fryser?
Freja rullede med øjnene men gav igen. Nu sad hun alene på soveværelset og tænkte på skilsmisse. Han var altid væk. »Men vi har det egentlig fint… Nej, skilsmisse er for radikalt. Jeg må finde på noget andet.«
Og hun gjorde.
…En uge senere stod Freja tidligt op og klædte sig stille på. Da hun skulle gå, rørte Mikkel sig.
Hvor skal du hen så tidligt? gæspede han.
Til mine forældre.
Hvad? Han rynkede panden. Jeg lovede mor at klippe hækken.
Du aftalte det ikke med mig. Mine forældre har også brug for hjælp.
Men du har to!
Ældre bliver vi alle. Nu bliver det sådan: Én weekend til din mor, én til mine. Freja gik mod døren og standsede. Nå ja. Glemte næsten. Der er en seddel på køleskabet. Husk lektier og lav pizza til børnene.
Hun gik, mærkede hans blik i ryggen, men vendte sig ikke. På vejen tænkte hun ikke på travlhed eller tid.
Hun hjalp lidt, men mest
